Tilfj Enhed Hbo Nordic Solbriller Og Skibriller Til Brn
SYGEPLEJERSKEN NR. MARTS 2015 115. RGANGSdannedsttestvangNy forskningStressStyr det indre og ydre presSYGEPLEJERSKENHospicemetoder vinder indpas p plejehjemDANISH JOURNAL OF NURSING NR. MARTS 2015 115.
Barcelona - Spain.
Tilfj Enhed Hbo Nordic Solbriller Og Ski Briller Til Barn
RGANGYdelsesstyring presser sygeplejerskers faglighedSkemaer hjlpermennesker med krftJeanette OttesenVerdensmester i svmningAlle har brug for den naturlige styrke, og den pakke af nringsstoffer, som daglig mlk giver. Ogs en verdensmester som Jeanette Ottesen.Tror du at dine patienter ved. At kroppen har brug for protein, som mlken er en god kilde til? Protein bidrager til at opbygge og vedligeholde muskelmassen. At protein, sammen med calcium, er med til at styrke og vedligeholde vores knogler? At mlk og mejeriprodukter ogs indeholder mange andre mineraler og vitaminer, fx fosfor, kalium, jod, ribofl avin og vitamin B12, som er vigtige bde for de voksende og for de voksne. At Fdevarestyrelsen anbefaler de magre mejeriprodukter som en del af de 10 kostrd?
- liter mlkeprodukt er passende i forhold til danske mad-vaner, som en del af en varieret kost og en sund livsstil.Ls mere om mlkens gavnlige nringsstoffer p milkaforceofnature.dkMlk. Naturlig styrke. Intuitiv at bruge1 ben og den er klar Til bde KOL og astmaForkortet produktresum for DuoResp Spiromax. Budesonid og formoterolfumaratdihydrat. Inhalationspulver.Indikation: DuoResp Spiromax er indiceret til voksne fra og med 18 r.
The latest Tweets from HBO Norge (@HBO_no). Official account of HBO Nordic in Norway. [/b]Opfordring Til Kommentar.P Som Verden Vender, Paul Og Meg Planer Om At Genforene Stder Ind I Problemer I Morgen, Nr Hun Lrer At Hun Er Gravid. Og Hendes Mand, Craig, Gr, For Hun Kaster Graviditetstesten I Papirkurven, Og Craig Finder Det, Siger Marie Wilson, Der Spiller De Ikke-s-lyk.
Astma: DuoResp Spiromax er indiceret til behandling af astma, hvor det er hensigtsmssigt at anvende en kombination (inhaleret kortikosteroid og langtidsvirkende 2-agonist): hos patienter, der ikke er tilstrkkeligt velkontrolleret, med inhalerede kortikosteroider og inhalerede korttidsvirkende 2-agonister til anvendelse, ved behov. Eller hos patienter, der allerede er velkontrollerede p bde inhalerede kortikosteroider og langtidsvirkende 2-agonister. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): Symptomatisk behandling af patienter med svr KOL (FEV1 Faglige selskaber Undervisende sygeple-jersker LinksKombinationsstillinger blev aldrig en succesAnsttelse p bde en uddannelsesinstitution og et klinisk ud-dannelsessted skulle styrke koblingen mellem teori og praksis, men har aldrig fungeret i praksis, viser undersgelse.Tekst Henrik BoesenSYGEPLEJERSKEN 3.2015 11Brug af masker vkker harmeTrods gode erfaringer har under-viserne p sygeplejestudiet p Robert Gordon University valgt at stoppe brugen af silikonema-sker i psykiatriundervisningen.
De skaldte protesemasker er la-vet i Hollywood og meget livagti-ge. Underviserne bar dem i rolle-spil, hvor de studerende skulle lre at tackle udfordrende situa-tioner med psykiatriske patien-ter. Maskerne er dog blevet strkt kritiseret, bl.a. Af interes-seorganisationen See Me, som frygter, at de kan vre med til at stigmatisere psykiatriske patien-ter endnu mere. Se mere om ma-skerne og undervisningen p www.bbc.com - skriv prosthetic masks i sgefeltet.Drligt norsk truer patienterneSprogkundskaberne blandt uden-landske sygeplejersker, der arbej-der i Norge, er for ringe. Det viser en ny undersgelse, som den nor-ske public service-station NKR har gennemfrt i samarbejde med Norsk Sykepleierforbund (NSF). Undersgelsen viser bl.a., at 90 pct.
Af de i alt 4.104 respondenter i undersgelsen mener, at der er sprogproblemer. Nsten halvdelen oplever det i forhold til kolleger dagligt, ugentligt eller mnedligt, og 15 pct.
Er helt eller delvist enige i, at sprogproblemer p min ar-bejdsplads har medfrt fare for pa-tienternes liv og sundhed. Ls mere om undersgelsen p www.sykepleien.noVERDEN RUNDTDet nationale projekt Genome Denmark har offentliggjort de frste resultater af kortlgningen af Danskernes Arvemasse i det internationale tidsskrift Nature Communications.
Iflge pressemeddelel-sen fra Genome Denmark vil kortlgnin-gen muliggre en detaljeret analyse af danskernes individuelle genetiske forskel-ligheder og dermed kunne individualisere behandling.Ls mere p www. Innovationsfonden.dk nyheder Frste del af Det Danske Referencegenom publiceres Hulahopringe foran kleskabet, crosstrainere foran fjernsynet og tegnede fodspor hen til trappen. Sdan lyder nogle af de nye tiltag, der skal give brugerne i socialpsy-kiatrien et sundere liv. Det er 20 socialpsykiatriske tilbud og fire regionale bosteder i Midtjylland, som har udviklet tilbuddene inden for metoden nudging, der bety-der at give et lille puf som motiva-tion. Metoderne blev i slutningen af januar prsenteret som led i projekt Sundere liv i Socialpsykia-trien, der er gennemfrt i et sam-arbejde med CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Voksensocial i Region Midtjylland samt Herning, Holstebro, Randers og Syddjurs Kommuner. (sbk)Bliv Akupunktrp en af Danmarks mest omfattende akupunkturuddannelser2 rs uddannelse med hjt fagligt niveau.Weekendundervisning.v.
Nigel Chingakupunktr, lrebogsforfatter, urtemediciner og international foredragsholder og Vibeke Bergforsakupunktr, sygeplejerske og skolelederNordisk AkupunkturuddannelseSkolen for akupunktur og kinesisk medicinBagsvrd. 20 24 14 37DMF kan nu tilbyde dig med anatomisk og fysiolo-gisk baggrund uddannel-sen til Mensendiecklrer.Undervisningen foregr 1 weekend hver mdr. Med opstart i januar 2016 og eksamen i maj 2017.For mere information og oplysning om informations-mde kontakt formand for DMF Hanne Flensburg p tlf. 2423 0245 eller info@mensendieck.dk Frste milepl i kortlgning af danskernes arvemassePsykisk syge skal puffes til strre sundhed12 SYGEPLEJERSKEN 3.2015HISTORISKDengangFrem til midt i 1800-tallet var sindslidende i hj grad overladt til sig selv og evt. De skaldt bindegale, der kun-ne vre til fare for andre, blev dog sprret inde i tugthuse, hvor de mest stjende og voldsomme patienter blev lagt i d-rekister, bl.a. P Sankt Hans Hospital, som fik sine frste dre-kister i slutningen af 1600-tallet.
Det var sm rum p ca. 2,5 m2 med plads til en smal briks, som dog var s kort, at man ikke kunne ligge udstrakt. Siden middelalderen havde man sat mennesker, der blev voldsomme af deres sindslidelser, i jern-lnker, men omkring r 1800 begyndte man at bruge fast-spnding til bl.a. Senge og stole mere systematisk som be-handling, og jernlnkerne blev aflst af blter og hnd- og fodremme i lder samt spndetrjer. Af andre fikserende behandlingsmetoder i 1800-tallet kan bl.a.
Nvnes vandsengs-behandling, hvor urolige patienter blev anbragt i badekar med lg p i 8-10 timer, i visse tilflde endda natten over. Behand-lingen kunne strkke sig over flere uger, og patienterne bde spiste og sov i badet.Fra drekister og jernlnker til lder og stofTvangsfiksering har altid vret en del af behandlingen af patienter med psykiske lidelser. Helt frem til 1930erne var det endda snarere reglen end undtagelsen at fiksere patienterne for at fremme en rolig adfrd.Tekst Christina SommerFoto Museum Ovartaci, Aarhus Universitetshospital, RisskovModelfoto Afdeling for Retspsykiatri, Sikringsafdelingen, Nykbing SjllandNuSom temaet Det omstridte blte p side xx i dette nummer be-skriver, er tvangsfiksering af patienter i psykiatrien stadig et om-diskuteret emne. Selvom der er sket store forandringer og forbed-ringer af den psykiatriske behandling op gennem 1900-tallet, isr fra 1950erne, hvor psykofarmaka for alvor kom p banen, tyer mange behandlingssteder stadig til tvangsfiksering.
Danmark har skandinavisk rekord i antal bltefikseringer pr. Indbygger, og ogs i dag foregr det ofte med fikseringsblter og fod- og ankelremme i lder, selvom udgaver i stof vinder frem. P afdeling for Retspsy-kiatri, Sikringsafdelingen, Nykbing Sjlland, har man haft succes med oppegende tvangsfiksering af de allerfarligste fanger. Den oppegende tvangsfiksering afbder kraften af evt. Slag og udfald fra patienten og giver ogs patienten mulighed for at bevge sig og vre fysisk aktiv, s risikoen for udvikling af flgesygdomme efter langvarig bltefiksering forebygges.Kilder: Fra drekiste til patientdemokrati af Dan Ersted Mller, Museum Ovartaci, Aarhus Universitetshospital, Risskov, www.ovartaci.dk, www.middelfart-museum.dk og Sundhedsstyrelsens rapport Oppegende tvangsfiksering evaluering fra maj 2014.I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at fiksere patienterne ved hjlp af blter, hnd- og fodremme samt handsker af lder i stedet for jernlnker. Et humant, om end lille, fremskridt.Oppegende tvangsfiksering kan vre med til at nedstte tiden, patien-terne skal vre alene p aflst vrelse.
Den bruges bl.a., nr farlige pa-tienter skal vre sammen med medpatienter, til terapi og p grdture.SYGEPLEJERSKEN 3.2015 13Fra drekister og jernlnker til lder og stofEn gammel dame glder sig til en tredages tur til Harzen, men en-der med ikke at kunne deltage i turen, fordi hun ikke har rd. Hendes glde over at se p fugle begrnses til foderbrttet uden for ple-jecentrets vindue, og den nye kikkert kommer mske ikke i brug.Jette Bagh, cand.cur., fagredaktrAsta Andersen har vret bogholder det meste af sit arbejdsliv, men nu bor hun i en lille lejlighed p et plejecenter og har ikke rigtig styr p sin konomi lngere. Trods sine 82 r har hun gldet sig til den planlagte tredages tur til Harzen i plejecentrets egen bus, for jeg kan da stadigvk spadsere, siger hun.
Den nye fuglekikkert, som hun har kbt via en forening, ligger i sit etui og venter p at blive brugt. Men da tilmeldingsfristen nrmer sig, fortller Birgitte, afde-lingssygeplejersken, Asta, at hun ikke har rd til at tage med til Harzen. Det kan Asta slet ikke forst. Men hun kan p den anden side godt huske, at hendes ldste sn Frank altid kommer p besg omkring den frste.Det er ikke get s godt for Frank.
Han har haft et alkoholmis-brug og blev skilt for nogle r siden. Han har kun sparsom kon-takt med sine to brn, og hans netvrk er begrnset.
Asta har indset, at hun ikke kan hjlpe ham lngere, hun er trist over det, men har ikke energien til at trde til og udrede Franks problemer med SKAT, billn og husleje. Frank har fundet sin egen mde at lse problemerne p. Afdelingssygeplejersken Birgitte synes, det er en svr situati-on. Stjler Frank sin mors penge? Giver Asta ham et belb hver mned af egen fri vilje, eller hvordan hnger forholdet og kono-mien mellem mor og sn sammen? Birgitte synes under alle omstndigheder, det er synd, hvis Asta ikke kommer med til Harzen og kan studere sine elskede fugle.Hvilke muligheder har Birgitte for at f styr p tingene?
Usb2 0 to fast ethernet adapter driver for mac free. USB 2.0 to Gigabit Ethernet Adapter This adapter is fully backwards compatible with the USB specification 1.0 and 1.1 and works with all USB 3.0 enabled computers at USB 2.0 speeds. It can also improve the connectivity speed of your computer over its existing 100Mbps Fast Ethernet port or when using a Wi-Fi 802.11 wireless network. Its compact and highly portable design makes this adapter the perfect companion for a notebook or ultrabook computer.
Skal hun overhovedet blande sig?Hvordan kan Birgitte srge for, at Asta deltager i turen?Ls, hvad to sygeplejersker med srlig interesse for etik mener om sprgsmlene.Svar 1. I Astas beskrivelse af nyorienteringen i forhold til snnen Frank ligger muligvis en appel om hjlp. Afdelingssygeplejersken kan nnsomt sprge Asta, om hun i forhold til den nye kurs har gjort sig tanker om snnens liv og skbne og den konsekvens, snnens reaktion kan f for hendes eget liv. Hvis hun virker vel-overvejet, vil der kunne argumenteres etisk for at hjlpe Asta med at fastholde sit valg. Og mske behver hjlpen ikke at be-tyde, at snnen aldrig mere kan hjlpes konomisk.
Det kan virke uetisk med en relation, der beror p et konomisk mellemvren-de, men det har lnge vret prmissen for samvret, ser det ud til, s mske der kan findes en lsning, som ikke ndvendigvis betyder, at snnen aldrig mere kan hjlpes? Det kan med tiden blive svrt for Asta, hvis snnen vlger at bryde forbindelsen.Af Dorte E.M.
Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA,etik- og kvalitetskonsulent, formand forLokal Klinisk Etisk Komit ved Aalborg Universitetshospital.Svar 2. Hvad mon er det allervigtigste for Asta? At hun selv kom-mer p tur, eller at hun kan hjlpe sin sn? Hvad er der p spil for hende? Astas selvbestemmelsesret kan vre udsat, hvis hun fler sig srbar i det svre valg om, hvorvidt hendes sns eller hendes egne behov er vigtigst. Valget vil kunne pvirke Astas selvbillede og identitet som den, der altid har haft styr p konomien.Birgitte m have en snak med Asta om den konomiske situa-tion, bde aktuelt og p sigt. Birgitte m lytte godt til Astas argu-menter og respektere hendes nsker.
Hvis Asta giver Frank pen-ge, er det hendes valg, og hun m selv undvre at komme p tur. Hvis Asta ikke vil give Frank penge, men fler sig presset, kan Birgitte med jura i hnden informere, sttte og hjlpe Asta med at sge en konomisk vrge. Dermed beskyttes hun for fremad-rettet at skulle tage konfrontationen med Frank.Hvis Asta har svrt ved at vlge, kan Birgitte hjlpe ved at stte scenarierne op for hende, s de bliver nemmere at adskille, men hun kan ikke trffe valget for hende.Af Annette Hegelund, sygeplejerske, SD, projektmedarbejder, KOL Kompetencecenter i Region Sjlland.Nstformand i Sygeplejeetisk Rd, www.dsr.dk/ serDILEMMARedaktion: Jette Bagh Illustration: Pia OlsenDen nye fuglekikkertHar du et dilemma, du gerne vil have belyst?
Send det til fagredaktr Jette Bagh p jb@dsr.dk Det m hjst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlems-nummer p din mail.14 SYGEPLEJERSKEN 3.2015Hospicetankegangen er vundet ind p de kommunale institutioner, og udviklingen er get strkt over de seneste r.
En kortlgning foretaget af Videncenter for Rehabilitering og Palliation, PAVI, viser, at 34 kommuner har en eller flere insti-tutioner med srlige palliative tilbud. I alt er der tale om 40 plejecentre, aflast-ningsenheder eller midlertidige dgn-pladser. Undersgelsen er foretaget som en sprgeskemaundersgelse til de 98 kom-muner, hvoraf 94 har svaret. Kendetegnende er, at alle steder med srlige palliative tilbud har sygeplejer-sker ansat, p 28 steder er der sygepleje-faglig dgndkning.
Iflge sygeplejerske og projektleder i PAVI, Jorit Tellervo, som har medvirket til undersgelsen, er sygeplejersker en ndvendighed, men desvrre ogs en mangelvare p institu-tionerne.Det, vi kan se af kortlgningen, er, at der er ansat kortuddannet pleje- og om-sorgspersonale. Det giver en del problem-stillinger, for hvis patienterne har behov for lindring, der krver en sygeplejerske, er der p flere institutioner ikke dgnbe-manding af sygeplejersker, siger Jorit Tellervo.Hun mener, det er et paradoks, at ldre, som er for syge til at vre hjemme, bliver indlagt p en kommunal institution, hvor fagligheden er ringere end den, de mske kunne modtage, hvis de var i deres eget hjem. I nogle kommuner fr man alts en strre grad af tvrfaglig indsats, hvis man bor i eget hjem og har mulighed for at trkke p hjemmeplejen, end hvis man bor p et plejehjem, siger Jorit Tellervo.Tr ikke udstikke ordinationerSom en konsekvens af de manglende fag-lige kompetencer p mange plejehjem, hrer PAVI fra de specialiserede palliative teams eksempler p, at de ikke kan samar-bejde om patientbehandlingen, fordi ple-jehjemmet mangler fagpersoner med til-strkkelig uddannelse til at hndtere kompleks eller alvorlig lidelse. Det er jo et kmpeproblem, at der ikke er tilstrkkeligt kompetent personale, hvis patienten har behov for en palliativ indsats.
Og at samarbejde med de specia-liserede palliative enheder ikke kan lade sig gre, fordi der ikke er en sygeplejerske til rdighed, siger Jorit Tellervo. Sygeplejerske og master i etik og religi-onsfilosofi, Rita Nielsen, underviser i pal-liation p efteruddannelsen af sygeplejer-sker og p mange hospitalsafdelinger og plejecentre.
Hun mener ogs, der er brug for at f en hjere grad af faglighed ind p plejehjem i forhold til den palliative indsats. Palliation er komplekst.
Alene den ek-sistentielle dimension er krvende, men derudover skal den person, som kommer p stuen, kunne det hele. P plejecentre fungerer sygeplejersker ofte som rdgi-vere, uden at de decideret er med i plejen, og det er ikke godt nok. Der skal vre nogle blandt det faste personale, som ved mere end de andre, og som kan sttte, siger Rita Nielsen. Ls mere p www.pavi.dk - sg p Kort-lgning af den palliative indsats i kommu-nerne.Ls ogs artiklen Plejehjemmet skal og-s vre et godt sted at d p side 41.Palliation krver sygeplejerskerEn kortlgning viser, at hver tredje kommune i dag har oprettet srlige palliative tilbud. Men som et paradoks fr ldre p plejehjem ofte det drligste tilbud, fordi sygeplejersker p plejehjem er en mangelvare.Tekst Susanne Bloch Kjeldsen Foto Sren SvendsenPlejehjemmet Rosenlund i Gladsaxe har sat den palliative pleje i system, ls mere p side 41.SYGEPLEJERSKEN 3.2015 15Mindfulness Baseret Kognitiv TerapiTyrkiet 2015Mindfulness-trner eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lre metodenDet er 12. R psykologerne Lene Iversen, Peter Hrslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer, lger og sundhedspersonale.Forr 7/5 14/5 2015Efterr 1/10 8/10 2015For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk NYHEDn Ergonomisk designn Selvhjulpenhedn Sansestimuleringn Ro og tryghedProtac SenSit StraightNY sansestimulerende stol- med ergonomisk siddekomfort til menneskerm.